Gå til hovedindhold

Priser på bådpladser

Se hvad de forskellige bådpladser koster

  • Læs op

Indhold

    Her ser du cirkapriserne på bådpladser i Horsens Marina. Priserne er udregnet således:

    Pladsens længde x bredde x 197 kroner (2024 takst).
    Eftersom bredden på pladserne varierer, vil prisen derfor også svinge.

    Vigtigt:
    Vær opmærksom på, at du skal lægge 1 meter til i hver ende til fortøjninger i forhold til din båds længde. 

    Det vil sige, at du behøver en 12 meters plads, hvis din båd er 10 meter lang. Vi runder også op til nærmeste hele tal. Så hvis din båd er eks. 11.5 meter, skal du have en 14 meter plads.


    Cirkapriser for en bådplads

      8 meter plads  3.700 kroner pr. år
    10 meter plads 5.650 kroner pr. år
    12 meter plads 7.800 kroner pr. år
    14 meter plads 10.500 kroner pr. år
    15 meter plads 14.100 kroner pr. år
    16 meter plads 16.000 kroner pr. år

     

    Prisen er ren leje - intet køb, indskud eller depositum  

    Horsens Marina er en offentlig marina. Vi kræver hverken indskud eller depositum  for din bådplads.
    Kun årsleje.

    Vinterplads er med i prisen - men husk eget stativ

    I den årlige pladsleje indgår også plads på vores vinterområde i den udstrækning, der er plads. Men husk, at du skal have dit eget bådstativ. Havnekontoret skal godkende stativet og kan bortdømme det, hvis det ikke opfylder vores sikkerhedskrav.  

    Der gives ingen rabat på pladslejen, hvis du fravælger brug af vinteropbevaringsplads.

    Der gives heller ingen rabat, hvis din båd forbliver på land efter en vinter på land.Tværtimod besluttede Horsens Kommune i 2024 at indføre en sommertakst på både, der står på land i perioden 15. juni-15 september.

    Sommertaksten er 1.600-2.500 kroner alt efter bådstørrelse.
    Sommertaksten kommer oven i den almindelige årsleje.

    Du betaler selv for optagning og søsætning

    Du betaler selv for vognmand, når din båd skal sættes i vandet om foråret og tages op om efteråret. 

    Vand er gratis - strøm betaler du selv

    Vand er gratis i Horsens Marina. Strøm til din båd betaler du selv. Kilowatttimeprisen er 4,50 kroner.
    Adgang til servicebygning er gratis. Her har du adgang til køkken, toiletter, bad samt tøjvaskemaskine og tumbler.
    Pris for bad er 10 kroner for ti minutter.
    Tøjvask koster 35 kroner per vask.
    Tumbling koster 20 kroner

    Klubmedlemsskab er frivilligt

    Det er frivilligt, om du vil være medlem af en marinaens bådklubber.
    Men det kan give god mening at komme ind i et fællesskab i en klub og nyde det sociale liv samt få tips og deltage i eventuelle kurser og klubarrangementer.