Gå til hovedindhold

Pladsleje

Hvad er med i din pladsleje?

Indhold

    Sådan udregner du din pladsleje

    Priserne på bådpladser i Horsens Marina udregnes således:

    Pladsens længde x bredde x årlig kvm-pris. 

    Vigtigt:
    Vær opmærksom på, at du skal lægge 2 meter til din båds længde (til fortøjninger). 

    Det vil sige, at du behøver en 12 meters plads, hvis din båd er 10 meter lang. Vi runder også op til nærmeste hele tal. Så hvis din båd er fx 11,5 meter, skal du have en 14 meter plads.

    Vinterplads er med i prisen - men husk eget stativ

    I den årlige pladsleje indgår også plads på vores vinterområde i den udstrækning, der er plads. Men husk, at du skal have dit eget bådstativ. Havnekontoret skal godkende stativet. 

    Der gives ingen rabat på pladslejen, hvis du fravælger brug af vinteropbevaringsplads.

    Bliver din båd stående på land efter 15. juni, skal du betale sommertakst, som kommer oven i den almindelige årsleje.

    Du betaler selv for optagning og søsætning

    Du betaler selv for vognmand, når din båd skal sættes i vandet om foråret og tages op om efteråret. 

    Vand er gratis - strøm betaler du selv

    Vand er gratis i Horsens Marina. Strøm til din båd betaler du selv.
    I servicebygningen har du gratis adgang til køkken og toiletter. Mod betaling kan du benytte bad, vaskemaskine og tumbler.